Bryllup Billeder Vores Blog Kontakt os

Blog

D. 25 Februar 2008 - Gommens tøj

Skrevet af : Niels Kristian
Her lidt over en måned til brylluppet var far og jeg ude og købe mit bryllups tøj, så nu har jeg næsten ikke flere ting på min opgaveliste. Både far og ekspedienten sagde at det valgte sæt passede perfekt til min muskeløse figur. Katrine har ikke set det, og hun ser det heller ikke før hun kommer ind i kirken. Jeg prøver ihærdigt at overbevise hende om at skjorten er lyserød, men det er som om hun ikke helt tror på det. Far og jeg havde en rigtig hyggelig tur, hvor vi fik set en masse tøj og prøvet en del sko. Jeg er så småt begyndt at flytte mine ting ind til Katrine, men det tager lidt tid når jeg bruger Bob (vores cykeltrailer) til at flytte med. Men problemet kommer nok først når jeg skal have reolen med, den skal i hvert fald bindes godt på hvis det skal kunne lade sig gøre. Igår flyttede Katrine og jeg lidt rundt i Katrines stue, så der bliver plads til mit musikanlæg og reol, vi tror begge at det er blevet bedre at flytte det rundt. Du er velkommen til at kigge forbi og se det, men du skal nok lige give besked først så du er sikker på at der er nogen hjemme. Jeg har igen været ude og spille volley i weekenden og vi er stadig ubesejret, så det skal gå meget galt hvis ikke vi skal rygge op i 2. division. Jeg håber at drengene kan klare sig uden mig i sæsonens sidste kamp den 6. april, for der har jeg besluttet ikke at spille.

D. 13 januar 2008 - Hjemmesiden

Skrevet af : Det yndige par
Her lidt knap 3 måneder før brylluppet har vi chikaneret Marianne og Henrik en hel weekend imens Henrik har været så venlig at lave vores hjemmeside. Han er en rigtig guttermand. Vi syndes selv at hjemmesiden er blevet ret så flot. Vi har lige sendt indbydelserne til brylluppet ud hvor hjemmesideadressen stod på, så vi tænkte, at vi nok hellere måtte få lavet noget på siden. Jeg (Niels Kristian) er ved at være kommet mig over mit styrt mellem jul og nytår, og ikke mindst på grund af god pleje og omsorg fra min kommende kone. Jeg har 2 små sår tilbage, samt et ar ved venstre øjenbryn. Jeg håber at det er helt fint til brylluppet.